Livet med eller uden kærlighed

I en tid med 2 meters afstand, hvad sker der så med vores kærlighed til hinanden? Hvad sker der med de yngste og de ældste? Er vi ved at sætte “nye” standarder eller skal vi leve livet mens vi lever? Savner du også en ekstra krammer?

Du kender med garanti, et, flere, eller alle råd fra Sundhedsstyrelsens omkring COVID-19 krisen. Vask hænder. Host og nys i ærmet. Gør rent ofte. Undgå håndtryk, begrænse fysisk kontakt. Hold 2 meters afstand. Gode råd som flere og flere, er begyndt at tage til sig. Spørgsmålet er bare hvad gør det ved os, når vi følger disse råd? Har det en menneskelig konsekvens? Og skal vi følge disse retningslinjer for evigt!

Alle har efterhånden stort kendskab til Corona krisen og jeg gætter også på, at langt de fleste har et større kendskab til krisen end til de største politiske udfordringer, der har været gennem de sidste mange år. Med andre ord, det er nok ikke gået ubemærket forbi nogen. Coronakrisen startede for mange som et chok, mens andre tog det lidt mere let. Som tiden er skredet frem, er flere og flere begyndt at tage situationen mere alvorlig. Selv flere unge, som for en kort stund havde svært ved at forstå og efterleve et så restriktiv regelsæt, er ved at komme med på ”bølgen”. Vi har set skræmme scenarier i flere lande, som får de fleste til at overholde selv de mest krævende retningslinjer.

Mange er gået fra at skulle tage håndvasken mere seriøst og gøre det oftere, til man skal holde sig fra større forsamlinger. Det er for mange blevet næsten naturligt, at holder sig fra de ældre og svage i samfundet, for at sikre den kedelige konsekvens COVID-19 kan medføre for de svageste og udsatte.

DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Vi har alle hørt eller kan forstå, de mange økonomiske konsekvenser, det kan have at lukke et helt samfund ned over tid. Vi ser flere og flere mindre selvstændige og større virksomheder, der må fyre ansatte eller lukke ned. Langsomt går det op for os alle at COVID-19 ikke kun handler om menneskeliv, men også om penge.

Når de velsmurte hjul, som de har været i lang tid, ikke længere er så velsmurte og helt stopper op, så har den en langt større konsekvens og mere vidtrækkende end mange forestiller sig. De penge som staten med de mange hjælpepakker poster ud af systemet nu koster. Ja, de koster hele samfundet store summer som sætter dybe spor, der kan tage tid at hele, og måske det også vil koste menneskeliv på sigt? Det er svært at vurdere, og man kan kun gisne, om den dyre medicin til alvorlig syge, fortsat vil kunne finde vej til de syge når det virkelig gælder og krisen har sat så dybe økonomiske spor.

DEN FYSISKE KONTAKT HELBREDER

Mindst lige så svært er det at vurdere hvilke dybe spor og ar, det sætter i sjælen hos både unge og gamle, når man ikke længere kan have den ”almindelige” kontakt med hinanden, når man pludselig skal undvære det velkendte knus fra bedsteforældrene eller de nærmeste, som måske i mange år har været en helt naturlig rutine for de fleste.

Vi skal bestemt respektere COVID-19 og de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udstukket, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, de måske alvorlige konsekvenser det kan have, når vi i en længere periode skal undvære den helt tætte kontakt, med nogle af de nærmeste i vores familie.

Body SDS hjælper

I Body SDS har vi i mange år levet af at hjælpe mennesker i nød, eller Dem med et ønske om at kunne præstere bedre i det daglige. De fine resultater vi har haft gennem en lang årrække, er selvfølgelig en kombination af mange ting. Det være sig vores teknikker og forståelse for sammenhæng mellem krop og psyke, hvordan cellerne lagre information gennem hele vores liv, på godt og på ondt. Men mindst lige så stor værdi til skriver jeg vores nærhed og kontakt, vores omsorg og vores berøring. Så i en tid som denne dirrer alle vores terapeuters hænder for at kunne redde og give liv. De er alle uddannet til at kunne møde dig, hvor du er, til at forstå dine udfordringer, til at forstå dine behov gennem en fysisk kontakt, og ved at lytte med både hænderne og ørene.

Når jeg gennem de sidste mange år har talt med klienter eller andre, som har været i kontakt med Body SDS eller anden form for nærværende terapi med fysisk kontakt, er der ingen tvivl om, at jeg altid mellem linjerne kan hører at den fysiske kontakt, nærværet med et andet menneske og de lyttende hænder og øre er med til at gøre den største forskel. Den del er meget svær at holde fast i, i en tid med 2 meters afstand.

Videnskaben i dag er bekendt med den store forskel fysisk kontakt gør. Alle er bekendte med at børn skal og bør vokse op med fysisk kontakt fra deres nærmeste familie, hvilket vi også i dag ved, gør en afgørende forskel i børns opvækst og ønsket om et godt voksenliv.

Det er også velkendt at de ældre lever både bedre og længere i et mere ”fyldt” liv, når de netop har fysisk kontakt med familien og her spiller børn og børnebørn en meget stor rolle. Det er kontakten med dem, der er med til for mange, at sikre dem livsgnisten og sikre en god og værdifuld alderdom. Så hvad gør vi nu?

SKAL VI BETALE PRISEN ELLER LEVE LIVET

Jeg fik en inderlig lyst til at skrive denne artikel, da jeg forleden så og oplevede, hvordan min søn på kun 4 år, led et meget stort savn til sine bedsteforældre, hvordan han har været gået fra ofte at have fysisk kontakt med krammere, knus og tumle lege med sine bedsteforældre, til at have været foruden i mange uger. Hvordan jeg efter et kort havebesøg hos bedsteforældrene skulle opleve, at min søn blev mut og ked af det, fordi han ikke kunne få den kontakt han normalt får. Han savnede virkelig at kunne give et kram, og vise sine følelser, hvilket jeg anser for meget værdifuldt.

Vi snakkede om det og han fik lov til at kramme benet, som blev knuget som aldrig før, mens hans øjne langsomt løb i vand og jeg tænkte – Fuck det her Corona pis, lad ham nu få de krammere han ønsker og fortjener. Og igen slog tanken mig, hvad nu hvis. Ja, hvad nu hvis, det var der smitten opstod og det medførte alvorlige konsekvenser, var det det værd?

Jeg ved ikke om det er det værd, eller hvad konsekvens det vil, eller kan have, hvis vi ikke får vores daglige ”fix” af krammere og nærkontakt, men jeg ved, det på den lange bane ikke er sundt at undvære den kontakt. Skal vi så vælge at leve vores liv i frygten for hvad der kan ske og måske sker, eller skal vi vælge at leve mens vi lever?

TANKER PÅ 2 METERS AFSTAND

Kan jeg alene vælge at ville leve mens jeg lever og dermed skide lidt på hvad alle de andre syntes om det, eller er det min borgerpligt at efterleve alle restriktioner og sikre de bedste vilkår for de ældre og svage? Eller skal jeg følge med strømmen og vælge at leve mit liv uden rigtig at leve fuldt ud? Hvem ved hvad der er bedst? og har Mette Frederiksen eller nogen andre for den sags skyld, tænkt over den langvarige konsekvens af den manglende kontakt, hvad det koster og hvad det gør?

Så hvad sker der nu hvor både børn og ældre skal holde afstand, hvor alle skal holde afstand?

Vil vi langsomt blive mere ondskabsfulde, når vi ikke får den samme varme kontakt og omsorg? Vil vores celler blive mere grå og kedelige og mere introvert? Vil det sætte dybe ar i sjælen eller er det kun et forbi passerende savn, som vi vil kunne indhente senere? Hvad gør det ved dig?

Skal vi vænne os til, at vi fremover skal leve uden den kærlighed der ligger i et varmt og langt knus fra de nærmeste. Kommer der en tid, hvor vi kan vende tilbage til normalen eller vil det ”nye”, være den nye normal, og det som vores unge og ældre kan forvente af fremtiden.

Der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål og jeg kender ikke svaret, og svaret er nok lige så uvist som hvad næste skridt bringer i Corona krisen, men jeg ville glæde mig til at hører lidt om hvordan du takler situationen og hvad du tænker vi går glip af?